Gennemse Forfatter

fritidsparken

Tullebølle Fritidspark er en forening som ejer og driver en aktivitetspark i Tullebølle på Langeland. Parken er åben for alle døgnets 24 timer 365 dage om året.

Nordea-fonden har gjort det igen.

Vi har netop fået tilsagn om støtte til vores nye fitness område.

Nordea- fonden har bevilliget 60.000 kr.

Sammen med 205.000 kr. fra LAG og 50.000 kr. fra Fynske Bank

er vi så tæt på målet at vi bare skal i gang hurtigst muligt.

`Nyt´ kunstværk i Fritidsparken

Fritidsparken har modtaget et kunstværk af den langelandsk fødte kunstner Jørgen Minor.

Der er tale om et værk som tidligere har været ophængt i kunsttårnet i Pederstrup, titlen er

Vejalter for cyklende anarkister. Lørdag d. 18-05-24 fejrer vi genhusningen kl. 15

Fritidsparken er vært ved øl og vand.

 

Nyhedsbrev 2024

Der uddeles i disse dage nyhedsbrev, fra Fritidsparken, i Tullebølle Sogn.

Ligesom du er velkommen til at benytte parkens faciliteter, selv om du ikke bor i området, er du naturligvis også hjertelig velkommen til at blive medlem af foreningen.

Tullebølle april 2024

Hermed nyhedsbrev fra Tullebølle Fritidspark, i håb om, at I ved at indbetale jeres kontingent, vil bakke op om parkens fortsatte drift og udvikling.

Det årlige kontingent er fortsat kr. 200 for en husstand og kr. 100 for enkeltpersoner som kan indbetales på en af følgende måder:

Bankoverførsel til Fynske Bank: 0860-0000344656

Eller på Mobilepay 483689

Kontant til Kasserer Kaj Jørgensen Bygaden 45 Tullebølle

Parken bruges fortsat flittigt af lokale, forældre, bedsteforældre, dagplejere, med deres børn, famillier og større grupper, som kommer og hygger sig med medbragt mad.

Rigtig mange vandrere kommer igennem parken og benytter dens faciliteter. Der er også fortsat mange som overnatter i vore shelters og på autocamperpladsen.

I årets løb er der, ved onsdagsholdets hjælp blevet opført et nyt skur med plads til parkens redskaber og udførsel af mindre reparationsarbejder, der er nu rigtig gode forhold for dem som vedligeholder parken og dens installationer.

I øjeblikket arbejdes der, med opsætning af en ny rutsjebane på højen med legepladsrøret.

Det bliver en rutsjebane, med en højde på næsten 2 meter, så der bliver fart over feltet.

Der er også indkøbt en svævebane, med ca. 25 meter glid, som skal opsættes i allernærmeste

fremtid, så der bliver noget til de lidt større børn.

Rutsjebane og svævebane er hjulpet på vej, af støtte fra Nordea på kr. 40.000

Fra Friluftsrådet har parken fået tilsagn om kr. 50.000 til anskaffelse af en ny bålhytte.

Så snart vi har myndig5heds-godkendelse i orden går dette projekt i gang,

Fra parkens fødsel, har det været et ønske at etablere et udendørs fitnessanlæg. Med tilsagn om støtte fra LAG, med 200.000 kr. og Fynske Bank med 50.000 kr. er vi nu så langt, at projektet igangsættes i nær fremtid.

Vi håber at anlægget vil være et aktiv for byens borgere og parkens gæster.

Græsklipning

Som nogle måske har erfaret, opsagde Langeland Kommune fra nytåret 2024, aftalen om at klippe græsset i Fritidsparken, en aftale, som ellers var en del af handlen, da foreningen i 2002 overtog arealet fra Tranekær Kommune.

Dette sætter os i en lidt vanskelig situation, vi har lavet en foreløbig aftale med en entreprenør, om at foretage klipningen. Bestyrelsen overvejer en mere langsigtet løsning.

På bestyrelsens vegne Ib Christoffersen.

Besøg vores hjemmeside www.fritidsparken.dk eller følg os på Facebook.

Kontakt: tullebollefritidspark@gmail.com

Støtte fra Nordea

Fra venstre: Fillialdirektør Carsten Volder Nordea, Ib Christoffersen, Visefillialdirektør Lotte Mathiasen Nordea og Kaj Jørgensen

 

Vi udvider vores legeplads med 2 nye redskaber, en rutsjebane og en svævebane, det er det første af en række tiltag som igangsættes i Fritidsparken.

Nordea Fonden har støttet vores legepladsudvidelse med 40.000 kr.

Tak til Nordea

Lys på Atlantissøjlen

Der er blevet etableret belysning på Atlantissøjlen, belysningen er timerstyret og lamperne er LED, så energiforbruget er meget begrænset 2 x 10 vat i 6 timer pr. døgn.

Nye tiltag i parken

 

 

Vores legeplads bliver i løbet af foråret udvidet med en ny rutsjebane og en svævebane, begge dele til de lidt større børn.

Til dette projekt har vi modtaget 40.000 kr. i støtte fra Nordea Fonden.

 

 

Der kommer en ny bålhytte, muliggjort af en donation fra Friluftsrådet på 50.000 kr.

 

Fra Fonden Langelands Elforsyning har vi modtaget 20.000 kr. til opgradering fra 10 til 25 Amp. Så nu er vi klar til at lave musik- arrangementer i parken, det giver også andre spændende muligheder.

 

Et nyt fitnessanlæg er på vej, der er foreløbig tilsagn om støtte fra LAG og Fynske Bank med 205.000 og 50.000 kr.

For at nå helt i mål skal der findes yderligere  100.000 kr.

 

Vi arbejder også med, at skaffe midler til indkøb af skulpturer til anbringelse i vores park.  Til at hjælpe os med at finde gode emner, som skal være god kunst fra Langeland eller nærmeste omegn, har vi allieret os med Mette og Preben fra Nowhuset, som jo er Fritidsparkens  nærmeste nabo.

En start kunne være denne granitskulptur, af den Langelandske kunstner Finn Nielsen som vi mener ville stå fantastisk i  parken.

 

 

  • 1
  • 2