Støtte fra Nordea

Fra venstre: Fillialdirektør Carsten Volder Nordea, Ib Christoffersen, Visefillialdirektør Lotte Mathiasen Nordea og Kaj Jørgensen

 

Vi udvider vores legeplads med 2 nye redskaber, en rutsjebane og en svævebane, det er det første af en række tiltag som igangsættes i Fritidsparken.

Nordea Fonden har støttet vores legepladsudvidelse med 40.000 kr.

Tak til Nordea

Lys på Atlantissøjlen

Der er blevet etableret belysning på Atlantissøjlen, belysningen er timerstyret og lamperne er LED, så energiforbruget er meget begrænset 2 x 10 vat i 6 timer pr. døgn.

Nye tiltag i parken

 

 

Vores legeplads bliver i løbet af foråret udvidet med en ny rutsjebane og en svævebane, begge dele til de lidt større børn.

Til dette projekt har vi modtaget 40.000 kr. i støtte fra Nordea Fonden.

 

 

Der kommer en ny bålhytte, muliggjort af en donation fra Friluftsrådet på 50.000 kr.

 

Fra Fonden Langelands Elforsyning har vi modtaget 20.000 kr. til opgradering fra 10 til 25 Amp. Så nu er vi klar til at lave musik- arrangementer i parken, det giver også andre spændende muligheder.

 

Et nyt fitnessanlæg er på vej, der er foreløbig tilsagn om støtte fra LAG og Fynske Bank med 205.000 og 50.000 kr.

For at nå helt i mål skal der findes yderligere  100.000 kr.

 

Vi arbejder også med, at skaffe midler til indkøb af skulpturer til anbringelse i vores park.  Til at hjælpe os med at finde gode emner, som skal være god kunst fra Langeland eller nærmeste omegn, har vi allieret os med Mette og Preben fra Nowhuset, som jo er Fritidsparkens  nærmeste nabo.

En start kunne være denne granitskulptur, af den Langelandske kunstner Finn Nielsen som vi mener ville stå fantastisk i  parken.

 

 

Nyhedsbrev 2023

Årets nyhedsbrev bliver nu uddelt i Tullebølleområdet.

Husk, at selv om du ikke bor i Tullebølle, er du hjertelig velkommen, både som besøgende  og som medlem.

 

 

Tullebølle april 2023

 

Så er det igen blevet den tid på året hvor vi vil bede jer betale for jeres medlemskab af

Tullebølle Fritidspark

Det årlige kontingent er fortsat kr. 200 pr. husstand, og for enkelt personer kr. 100 som kan indbetales på følgende konti:

Nordea: 5630-0123115406 / Fynske Bank: 0860-0000344656

Eller på Mobilpay 48 36 89

I juni 2022 fyldte Tullebølle Fritidspark 20 år og er således over teenageårene.

Parken får også for hvert år der går mere karakter, efterhånden som træer og buske vokser til, til gengæld kræver legeredskaber mm. også mere vedligeholdelse.

Parken besøges stadig flittigt, selvom der knap har været så mange skoleklasser som der kom under coronatiden. Rigtig mange, i alt ca. 800 personer har overnattet i vore shelters og i autocampere.

Dagplejere og institutioner kommer med deres børn og leger og hygger sig. Forældre og bedsteforældre kommer på legepladsen med deres børn og børnebørn.

Petanquebanerne bruges hele sommeren ugentligt, af en gruppe fortrinsvis ældre. Rigtig mange vandrer igennem parken, både lokale på den daglige tur, og alle de som vandrer på Øhavsstien som jo går igennem parken,

Der er sket mange ting med parken i årets løb. Der er etableret en ny gennemgang ind til Tullebølle Stadion, der er opsat hegn imellem parken og Wagabond Tour, den tidligere skole.

Søen er blevet uddybet, der er lavet ny beplantning ved parkeringspladserne. I toilettet er der opsat elektrisk håndtørrer og der er skabt mulighed for opladning af mobiltelefoner i pavillionen hvor der også er lavet censorstyret belysning, samt installation til lys på juletræer.

Planerne for det nye år er også omfattende, der arbejdes på et nyt redskabsskur, som opsættes i løbet af forsommeren, på legepladsen arbejdes der på, at etablere en svævebane samt en ny rutchebane.

På lidt længere sigt arbejder vi på at skaffe midler til et fittnes område.

Der vil igen i år, i samarbejde med byens andre foreninger, blive fejret sankthans i parken, mere information følger.

Menighedsrådet holder friluftsgudstjeneste d.10. september kl 17

Vi i bestyrelsen håber, at i ved at være medlem af foreningen vil bakke op om Fritidsparkens fortsatte drift og udvikling

På bestyrelsens vegne: Ib Christoffersen

Besøg vores hjemmeside www.fritidsparken.dk eller følg os på Facebook. Tullebølle Fritidspark